Bianca 420 Nyere rig og sejl

Bianca 420 kommer fra det danske Bianca værftet i Rudkøbing, og er kendt for rigtig gode sejlegenskaber, masser af plads og godt gedigent håndværk. Båden er stor og rummelig, og har rigeligt plads til familen i de 3 seperate kahytter, og masser af komfort på lange stræk. Båden har lige fået nye søventiler over det hele, og er klar til nye eventyr. I 1996 fik den helt ny rig og storsejlet er fra 2022 og genoaen fra 2018. Det store dæk giver rigtigt gode arbejdsforhold og plads til afslapning. Det er belagt med Treadmaster og teaken i cockpittet er udskiftet med FlexiTeek. Under dæk mødes man af en stor stor salon med masser af gedigent træarbejde og oceaner af plads. I bagbord side er der et stort pantry med dobbelt vask, gaskomfur, stort køleboks og masser af skabs/skuffeplads. Her kan man nemt lave mad til alle de mange som kan sidde omkring det store udfoldebart salonbord. Hynderne er stadig som nye, og alt er appetitligt og indbydende. Navigationsbordet er stort og veldisponeret med masser af plads til at montere opdateret elektronik. Bagved navigationspladsen er der adgang til det ene af bådens 2 toiletter, og videre agterud er der yderligere en lille kahyt eller opbevaringsrum. Bagbord agterkahyt er stor, men masser af plads og skabsplads. Videre ud i forskibet finder man bådens andet toilet, og helt ude i stævnen en kahyt mere med en god dobbeltkøje. Også her er der masser af plads og fuld ståhøjde. Det er en stor båd, og for at gøre håndteringen nemmere er der i 2021 monteret en kraftig Sleipner SE1100 bovpropel med fjernbetjening. Båden er klargjort og klar til overtagelse. Den ligger i Svanemøllen, og kan fremvises efter aftale.