Condor Comtess 44

Netop sat små 30.000 ned. 

Helt fantastisk 44 fods meget rummelig motorbåd sælges. Båden egner sig i særdeleshed som sommerbolig eller studiebolig på vandet. Der er oceaner af plads og er virkelig godt og hyggeligt indrettet. Med et stort nyt fuld udstyret køkken. Når man går ombord via det kæmpe fordæk, for man allerede der en fornemmelse af størrelsen på båden. Videre ned at de brede sidedæk,kan man gå uhindret ned til agterdækket, som er en stor terrasse der kan overdækkes. Her er der plads til masser af venner eller familie, og et helt vidunderligt sted at sidde og betragte omgivelserne mens man griller på den installerede gasgrill. Fra agterdækket kan man via en låge i søgelænderet komme ned på en stor badeplatform, hvor man kan sænke en stige videre ned i vandet. Videre ind i den store salon med nye gardiner og fine hynder, oplever man de store vinduer med utroligt meget lysindfald, og 360 graders frit udsyn. Her er en hyggelig siddegruppe med bord i bagbord side, styreplads i styrbord side, hvor der er masser af skabs plads og nedgang til den store agter-afdeling. Fra salonen videre ud mod stævnen går man ned i et stort reelt stort køkken fra 2022, som er en villa værdig. Her er der tænkt på alt. Der er masser af bordplads, 130 liters køleskab,32 liters fryser, opvaskemaskine der kan rumme service til 6 personer, Eno gasovn og blus mikroovn, og en stor vask med V/K trykvand.. Lækre materialer og soft-luk på alle skuffer. Også herfra er der udsyn hele vejen rundt. I styrbord side er der et meget smagfuldt og hyggeligt toiletrum med elektrisk toilet, og selvfølgelig varmt og koldt trykvand. Videre ude i stævnen finder man et en kæmpe hyggelig dobbeltkøje med virkelig dybe skabe i hver side af indgangen.  Tilbage i agter går man via en lille trappe ned i en fordelingsgang, hvorfra man kommer om i den store agterkahyt, med 2 store senge. Her kunne man lave den ene side til en stor dobbeltkøje, og et skrive/arbejdsbord i den anden side. Træværket her er så fin kvalitet. Fra gangen er der også adgang til et rigtigt fint toilet med en lille vaskemaskine og brusebad. Her er der også installeret eltoilet, og der er masser af skabsplads. Motorrummet med adgang fra gangen ligger under salonen, og her ligger de 2 store Cummins V555 på hver 230 HK, som gennem Borg Warner gear kanaliserer kræfterne ud til de fine faste skruer. Her ligger også 2 X 60 liters holdningstanke, 25 liters varmtvandsbeholder og en kraftig lænsepumpe med slanger ud i flere rum. Dielsetanken er på 1500 liter, og 400 liters vandtank. Ydermere er der et 24V lufttryksanlæg. Der er også installeret skylleluftblæser som formindsker forbruget med 10%.

Her er det tale om en helt unik båd, som skal opleves. Den ligger i Frederiksværk, og kan fremvises efter aftale.

 

Hallberg Rassy 312 MK1

På land i Helsingør står denne meget fine og velholdte Halberg Rassy 312. Båden er lige kommet op, og er blevet rengjort, poleret og bundmalet. Teaken er renset, er pænt, og i god stand alderen taget i betragtning. Halberg Rassy har alle dage bygget gedigne og solide velsejlende sejlbåde, og her er der tale om et rigtigt fint eksemplar i meget original velholdt stand. Båden har ligget i vandet i sæsonen, men ikke sejlet meget, og nu er hun kommet på land. Alt træværk, loftsbeklædning og hynder i kahytten, står virkeligt pænt og appetitligt, og der er så meget atmosfære og hygge i den båd. I salonen er der masser af plads rundt om det fine bord, og sofaerne kan nemt laves om til behagelige brede sovepladser. I styrbord side af salonen er der et fint kortbord, og i bagbord side et godt funktionelt pantry, med ovn, køl, og trykvand. I midtergangen ude mod stævnen er der et godt stort toiletrum med håndvask, og i stævnen er dejlig køje med indlæg så den bliver til en dobbeltkøje.

Båden står på land i Helsingør, og kan fremvises efter aftale.

 

Nauticat 33, afhentning

Drømmer du om at eje en klassisk Nauticat 33 fra 1980, der kan forvandle sig fra en behagelig familiebåd til dit flydende sommerhus? Så er denne her lige noget for dig! Gennem årene har vores Nauticat 33 været i flere ihærdige sømænds hænder, der har værdsat dens tidløse charme. Her er nogle af de gennemførte projekter, der gør denne Nauticat 33 til noget særligt: Lys indretning: Oplev komforten i lys aptering med elegante lædersæder i begge saloner. Hydrauliksystemet er blevet udskiftet for at sikre problemfri sejlads og manøvrering. Udstyret med Garmin autopilot, navigation, radar og AIS. En splinterny polyethylen-tank.  Teakdækket er delvis moden til udskiftning, så du kan tilpasse det efter dine ønsker. Genoaen trænger til en opdatering. Netværkskablet til radar skal udskiftes. Der er masser af potentiale, men der er en del som skal laves. Bunden skal skrabes ned og rensen, og træværket skal have en kærlig hånd, og en generel grundig overhaling er tiltrængt. Den har glasfiberoverbygning og ikke træ. Båden er et afhentningstilbud, derfor prisen så lav, men for den rette køber er der et rigtigt fint skib i vente. Båden står på land i Helsingør, og kan fremvises efter aftale.